Kom med til en unik og uforglemmelig hyldestaften af dansk landsholdsfodbold.

TOUR PLAN 2021


29. marts


Operaen, København


12. april


Musikhuset, Aarhus


24. april


ODEON, Odense


26. april


Arena Næstved, Næstved


3. maj


Musikkens Hus, Aalborg

Legendernes aften

- oplev et unikt foredragsshow med de største stjerner
fra tre landsholdsgenerationer

Kom til uforglemmelig hyldestaften af dansk landsholdsfodbold. Mød træneren, der revolutionerede fodboldlandsholdet, massøren, der har været med hele vejen, og tre af de største stjerner fra tre landsholdsgenerationer.

Det bliver en hyldestaften til dansk landsholdsfodbold, når Flemming Toft tager Preben Elkjær, Brian Laudrup, Thomas Gravesen, Sepp Piontek og landsholdets massør gennem 37 år, Allan Poulsen, med igennem fire årtier med det danske fodboldlandshold.

Historien om det danske fodboldlandshold er også historien om en fantastisk udvikling fra de glade amatørdage i 1970’erne, over Danish Dynamite under Sepp Piontek, det vanvittige Europamesterskab i 1992 og tre slutrunder efter årtusindskiftet frem til den succesfulde kvalifikation til EM-slutrunden i København, som skal spilles på hjemmebane i sommeren 2021.

Vi hylder de store øjeblikke, kampene og sejrene, der gav gåsehud, og målene, redningerne, afbrænderne, der sidder printet ind i danskerne hukommelse. Og vi mindes de store præstationer og genser en masse af de udødeliggjorte billeder – fra Elkjærs revnede bukser, Jesper Olsens tilbagelægning, Schmeichels enhåndsredning i EM-finalen, Brian Laudrups scoring mod Brasilien og øjeblikket, hvor Yussuf Poulsen på det nærmeste sikrer billetten til næste sommers EM-slutrunde med sit mål mod Schweiz i Parken.

Samtidig vil hovedpersonerne åbne deres personlige landsholdsskattekammer og tage publikum med behind the scenes i omklædningsrummet og i træningslejrene samt dele ud af anekdoter og røverhistorier, som aldrig har været fortalt.

 Glæd dig til en hyldestaften i rød og hvidt.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.